Balance og meditation

Jeg mistede totalt balancen da jeg blev syg i 2012. Gulvtæppet blev hevet væk under mig, og det føltes som frit fald. Alt det jeg havde lært at styre efter og navigere efter i livet forsvandt. Dengang troede jeg min sjæl var sprængt i tusind stykker, og at jeg skulle finde alle stykkerne for at blive hel igen. Det var ikke sandheden. Det var ikke min sjæl men alle illusioner og forsvar og overlevelses strategier jeg havde levet efter der forsvandt. Indeni var jeg hel.

Jeg fik mere tid, jeg skulle ikke dø, jeg fik mulighed for en ny chance og det ændrede hele mit liv. Men først føltes det meget råt, nøgent og som om jeg manglede et beskyttende hudlag. 

Jeg blev sårbar og måtte have hjælp fra andre. Jeg blev bevidst om jeg også kunne blive syg, jeg kunne dø... Og det startede en voldsom angst. En angst og sygeforløb der tog mange år at komme tilbage fra.

Det første jeg stiftede bekendtskab med, for at komme hjem til mig selv igen, var mindfulness og meditation.

Mærk dine fødder sagde hun ...!!!!

Mærk mine fødder? Hvordan kommer jeg derned, jeg er heroppe i mit hoved, jeg kendte ikke vejen ned. Hvordan mærker man.

Jeg har senere erfaret gennem mit arbejde som psykoterapeut, at det er der mange mennesker der ikke ved. 

Vi mennesker indeholder både lys og mørke, ligesom yin og yang symbolet. Vi kan ikke kun være lyse eller mørke. Det er ligesom dag og nat. Vi kan ikke kun være natten eller kun være dagen. Hvis der er for meget lys fungerer vi ikke optimalt, så mangler vi jordforbindelse og kan opleves maniske, hvis der er for meget mørke, opleves vi mere depressive. Så hvor er balancen og hvordan opøver man den.

Ved at meditere kan du rette opmærksomheden fra dit ydre og ind mod dit indre. 

Meditation handler helt basalt om at betragte dit sind, dine følelser og de kropslige fornemmelser der hele tiden opstår og forsvinder igen, hvis vi tillader det. Vi kan komme til at drive med en tanke. Tanker er som skyer på himlen som opstår og forsvinder igen, ellers prøv at visualisere du puster en tanke ind i en ballon, se den drive mod himlen, og mærk hvad der sker i kroppen..

Meditation opøver evnen til at observere det du oplever nærværende og nysgerrigt som et lille barn, uden at blive revet med i indre dramer.

Sindet er hele tiden aktivt, og vedligeholder tanker, mønstre og overbevisninger. Hvis du ikke stopper op og iagttager hvad der foregår, kan du let blive fanget i tankespind og gamle historier. Hjernen vil rigtigt gerne passe på dig, og overleve. Så derfor styres hjernen meget af frygt, hvis vi ikke giver plads til lyset og de gode støttende tanker. 

Hvis du aldrig har mediteret er det godt at starte helt simpelt.

Øvelse: Balance mellem indre og ydre verden

 Klik her for lyd

Sæt dig et stille sted på en stol. Mærk om du sidder okay. 

Find noget at rette din opmærksomhed på. Find et træ eller en blomst og kigge på. 

Mærk så din vejrtrækning, mens du kigger på det du har valgt at rette din opmærksomhed mod.

Mærk luften udvide og fylde dig op indefra på indåndingen, og mærk luften forsvinde ud gennem næseboerne igen på udåndingen. 

Igen, mærk luften indeni skabe plads og udvide og mærk luften der forsvinder på udåndingen, mens du retter opmærksomheden på det du valgte.

Forsæt 5 vejrtrækninger eller mere selv.

Mærk så om der er nogle følelser, stemninger eller tanker der kommer tilstede.

Bliv ved at trække vejret og mærke luften indeni fylde dig op og forsvinde igen, mens du stadig ser på det du valgte.

Træk vejret ind og ud, måske dybere ned i maven..

Tillad følelser, tanker, kropslige fornemmelser at være tilstede uden at forandre eller fjerne eller masse dem hurtigt væk, men blot registrer de er der, mens du trækker vejret ind og ud. Ind og ud. Ind og ud.

Vær blot her et øjeblik fuldt tilstede med det du indeholder, nysgerrig, det er som det er.

Er du villig til at acceptere et øjeblik det er som det er, træk vejret ind og ud, dette er mig lige nu, det jeg mærker er mig.

Træk accept ind på indåndingen og pust alt andet ud, gentag 5 gange. 

Afslut stille og roligt med at bevæge og strække dig lidt.

Læg mærke til det ydre ikke forandrer sig, det er stadig det samme, men hvad oplevede du indeni.

Tænk over når du oplever store følelser eller tanker, at det der sker indeni dig. Vi har alle vores egen virkelighed og oplevelse alt efter hvad vi indeholder og har med os. Her får du mulighed for at åbne op for en større forståelse af hvad der sker i dig. 


Hvem er du, når du blot er dig!

 

Meditation is not about getting out of yourself or achieving something better,

It is about getting in touch with what you already are.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!