Der er uoverensstemmelses mellem det, vi kan og det, vi gerne vil !

Vi kan opnå en bedre indre og ydre balance i vores liv, når vi erkender at vi ikke kan, alt det vi vil. Viljen kan bære os langt. Men hvis vi ikke har kroppens ressourcer, søvn, hvile og energi med i regnskabet, livsbetingelser mm. kommer vi til, at køre os selv i sænk. 

Vi har ikke den samme energi til rådighed hver dag. 

Det er sundt at have lidt stress i vores liv hver dag, det gør hjernen skarpere og gør os mere fokuseret, men vi skal huske at restituere. Hvis du ikke har tid til lange pauser, så sæt små pauser ind i løbet af dagen. Det gavner din nattesøvn og dit nervesystem.

Måske kender du dit eget mønster, med at sætte dig selv til sidst. Eller måske stiller du dig selv forrest på trods af du ikke har energien til det, men der var ingen andre der meldte sig på banen, så du tager lige en for holdet. Hvor længe kan du blive ved... på viljen. 

åndedræt: Indeni kan du opøve din evne til at tage kontakt til dig selv, tryk på pauseknappen inden du reagerer og rækker hånden op igen, for at tage opgaven.

Sæt dig på hænderne, luk munden! Træk vejret ind og ud 3 gange dybt. mærk sædet eller fødderne under dig.

3 dybe vejrtrækninger, mærk maven ind og ud, mærk navlen. 

På 1-2 min kan du regulere dit nervesystem, mærk så efter. Har du energi og overskud i dag, eller er der en anden, der skal tage opgaven. Mærk hvordan du vil have det, hvis du sagde nej, jeg kan ikke denne gang. Mærk indeni hvad der sker. Er der lettelse, eller har du overskud til at tage opgaven. 

Herfra er et sundere sted i dig at agere fra. Det er vigtigt at have HELE dig med i dine beslutninger. Din krop vil takke dig med overskud af energi og glæde, når du tager den med i dine beslutninger.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!